Search

Taastrup Bibliotek


Torsdag d. 8. marts var jeg inviteret på Taastrup Bibliotek for at snakke om min bog North Dakota, og må jeg sige - "Det var på fucking tide." Jeg sendte en kopi af bogen til Tåstrup Avis der åbenbart synes det var så pisse uinteressant, at der var udkommet en prisvindende bog der foregik i Tåstrup, der er jo så meget andet hæsblæsende action at skrive om, såsom hækkehøjder og hvor højt kommunens juletræ mon bliver i år. Bitter? Kun en lille smule. Men alt godt kommer til den der venter (længe nok) og Taastrup Bibliotek inviterede mig og to klasser (fra Sankt Paul og Borgerskolen) ned, og så snakkede jeg ellers i godt to timer, mens de unge mennesker og deres lærere sad pænt og lyttede. For mig var det det bedste foredrag jeg har holdt. Eleverne var engagerede, intelligente og søde og havde spørgsmål, og selv lærerne var til stede. Bibliotekarerne var også skide søde og engageret. Ikke alle var enige i mine holdninger til vold, stoffer og #me2, men jeg tror man får meget mere ud af at høre nye meninger end bare at gnaske på dem man i forvejen kender. Tak til lærerne (og fucking godt arbejde med de unge mennesker), tak til bibliotekarerne for godt arrangement men mest af alt TAK til de unge mennesker, for at modbevise den generelle holdning i samfundet i dag, at ungdommen er helt ad helvede til. Ungdommen i dag er intelligent, godt opdraget (og her sendes en lille tanke til forældrene) og nærværende. I hvert fald i Taastrup.

#TaastrupBibliotek #NorthDakota #JesperNicolajChristiansen

0 views

Jesper Nicolaj Christiansen / +45 40512466 / Hf. Kongelund 28 2300 København S