Search

Mødet med Gud. Eller noget ...


I juli måned tog jeg på pilgrimsfærd. Og ikke bare hvilken som helst pilgrimsfærd. De fleste tænker sol og siesta og Caminoen. Ikke for at tage noget som helst fra dem der går Caminoen. Men meget få er katolske og endnu mindre tror på Gud. Jeg siger heller ikke, at det skal man. Men hvis man bare vil gå en tur mens det er varmt, så er der mange steder at tage hen. Hvis man gerne vil lidt mere end det, så er der Lough Derg i nordvest Irland. Tre dage uden mad, søvn eller sko. Det er svært at følge med hvis man ikke er katolik. Det er endnu sværere hvis man ikke er troende. Men intet er umuligt. På Stationsøen i Donegal fandt St. Patrick indgangen til skærsilden. I det 12. århundrede gik ridderen Sir Owein ind i hulen, hvor han fandt både helvede og himlen. Efter sigende skulle det være den historie der inspirerede Dantes Guddommelige Komedie. Englænderne, i et forsøg på at knuse katolicismen i Irland, ødelagde alle bygninger på øen, samt indgangen til Skærsilden. Straffen for at tage på pilgrimsfærd til øen var en ti-shillings bøde eller en gang pisk. Hvis katolikkerne havde været bange for lidt prygl havde kirken ikke bestået næsten 2000 år. De blev ved med at rejse på pilgrimsfærd til Lough Derg. Hvad englænderne havde revet ned byggede de op igen. De byggede en kirken ovenpå indgangen til skærsilden. Så kan man snakke om at vende den anden kind til. Eller, som Irlænderne dengang efter sigende sagde til englænderne: "I slår jo som en pigespejder."

Englænderne opgav.

Sir Owein fastede i 15 dage før han tog over til øen. Jeg fastede fra kl. 24.00 dagen før. I de tre dage på øen drikke du ikke andet end kogt eller koldt vand. Der er to "måltider" på de tre dage, ikke om dagen, på de tre dage, som består af et par skiver kridhvidt toastbrød og te, uden mælk eller sukker. Mobiltelefon og sko er bandlyst på øen. Ligeledes er søvn. indtil andendagen kl. 22.00, hvor du må sove til næste dag kl. 06.00. Jeg havde været vågen 41 timer da jeg gik i seng efter aftenmesse på andendagen. Jeg sov alligevel kun seks timer. Vågnede kl 5, som jeg plejer. Stod op og lavede min sidste station. Man laver ni stationer; tre første dag, fire første nat, en anden dag og en tredje dag. Hver station tager cirka en time. De fire om natten er indendørs. Resten er udendørs. Nordvest Irland er ikke kendt for sit varme klima. I juli måned stod det ned i stænger på andendagen, og regnen var i godt selskab med en stiv kuling der kunne mærkes i marven. Jeg beder læseren huske på, at man er barfodet. Jeg har rejst på Island om efteråret, sovet på gaden (i Dublin) og gået rundt i bjergene i Grønland om vinteren. Jeg har aldrig frosset som jeg frøs på Lough Derg. Jeg havde isterningerne mellem tæerne. En kvinde gav mig hendes regnjakke. Der var masser af næstekærlighed. Og masser af regn.

Men sidstedagen om morgen, var regnen forsvundet, og jeg stod alene med vand til anklerne og så solen stå op over Irlands bjerge, hånd i hånd med Gud. Eller noget. Jeg lavede den sidste station fyldt med kærlighed. Til verden. Til de andre. Til mig selv.

Ud over en guddommelig åbenbaring, hvad fik jeg så ud af mødet med Lough Derg? Behovsudsættelsen fungerer bedre, selvværdet ligger ikke og roder helt nede på bunden mere og jeg føler en dyb taknemmelighed hver gang solen står op. Var det så det værd? Selvfølgelig var det det. Jeg mener alle ville have godt af at tage tre dage væk fra det her vi kalder et liv, og mærke sig selv, og måske, møde noget der er lidt større end sig selv.

Amen.

#LoughDerg #Pilgrimsfærd #Irland #Donegal #Katolik #Dante #Owein

0 views

Jesper Nicolaj Christiansen / +45 40512466 / Hf. Kongelund 28 2300 København S