Search

McCarthy


Jeg troede The Road var hård, men den er jo nærmest højtlæsning for tredje klasse sammenlignet med denne roman, om The Kid, der forlader hjemmet som 14 årig, bliver skudt, stukket ned og lærer at slå ihjel for at overleve, tager med en oprørshær for at erobre Mexico, bliver overfaldet af indianere, ryger i mexikansk fængsel, hvorefter han slutter sig til Glanston, en Apachejæger, og dennes outfit, og så bliver det eddermame blodigt. McCarthy går aldrig nogensinde ind i hovedet på sine karakterer, de er udelukkende beskrevet via deres handlinger, og lad mig bare sige det rent ud, de er ikke rare mennesker, de slår ihjel, voldtager, skyder børn, kvinder og venner uden at blinke, men det bliver umuligt ikke at holde af dem. The Judge er langt de flestes ynglingskarakter fra bogen, men jeg holder nu mest af Glanton, lederen af banden, der er pragmatisk og har en svaghed for dyr. Hans hest holder af ham, så meget som noget nu kan holde af noget i en McCarthy roman, og han finder senere en hund, som han tæmmer, og som følger ham loyalt til verdens ende. McCarthy skriver i den gamle stil, tænk Illiaden og samtidig skriver han lige så præcist som Hemingway. Jeg er ikke den store tilhænger af landsskabsbeskrivelser, men her bliver han så miniøs, så du føler at du rider sammen med Glanton og resten af drengene, gennem det, for det meste, barske landskab. Jeg kan slet ikke få armene ned over hvor fantastisk en bog det her er, tak til Torben Bech, der under skrivelsen af vores treatment til 1864, sendte mig et medlidende blik, da jeg begejstret fortalte om The Road. "Du har ikke læst McCarthy før du har læst Blood Meridian." Det tog mig 6-7 år, men alt godt kommer til den der venter, eller noget. Jeg kan slet ikke vente med at komme i gang med den næste McCarthy bog. Jeg tror det bliver "All the pretty horses" men nu må jeg se hvad jeg hurtigst kan få fat på.


0 views

Jesper Nicolaj Christiansen / +45 40512466 / Hf. Kongelund 28 2300 København S