Sjælejægerne

March 11, 2019

 

Rane Willerslev har skrevet en bog om Yakaghirfolket i Sibirien, og deres tro. Desværre har Rune usandsynlig travlt med at dokumenterer overfor sine antropologikollegaer, at han er meget klog og belæst, og ca. 50% af bogen er intellektuelle floskler og henvisninger og brug af "big boy words". Hele første og sidste kapitel består af 0% indhold og 100% "look Ma, no hands" til hans buddies på uni. Når han ikke har hovedet oppe i egen, eller vennernes røv, så skriver han indlevende og medrivende om et folk han har stor kærlighed til og det er en fryd at læse. Og Rune går endda så langt for Yakaghirfolket, at han forsøger at redegøre antropologisk for eksistensen af ånder. Og hatten af for det. Jeg synes det var interessant at læse, hvordan de i modsætning til Inuitterne på Grønland, har et mere sporadisk syn på ånder, og ikke mest deres tilgang til verden, som kommer (for mig) stærkest til udtryk i deres børneopdragelse. Man overgiver ikke information fra generation til generation, det er forfra hver gang. Sjælen fra en forfader bor i hvert nyfødt barn, så man er både sig selv OG den gamle slægtning. Jeg blev revet med ind i kulturen og kom ned under overfladen, fordi Rune har boet hos dem og været en af dem, og det bærer hans tekst tydeligt præg af og det er vanvittigt spændende. Når Rane ikke havde travlt med at puste røg op i numsen på sine kollegaer, men bare skrev om sine observationer, så var det en ganske fantastisk og enestående bog, men desværre pustede han meget røg.

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Featured Posts

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Recent Posts

October 12, 2019

October 12, 2019

October 12, 2019

August 21, 2019

August 21, 2019

August 19, 2019

August 14, 2019

July 3, 2019

Please reload

Archive
Please reload

Search By Tags