Peter Høegs episke, politisk korrekte, overklasse epos.

January 8, 2020

At læse Gennem Dine Øjne er lidt som at have tantrasex med en Golden Retriver. Det er ubehageligt, det føles ikke godt og du tænker konstant "kan det klimaks for helvede ikke bare komme? Men det gør det ikke. Det komme aldrig. Jeg er været meget betaget af Peter Høegs sprog, og det har hjulpet mig igennem fuldstændig ubehjælpelige plots som Den Stille Pige og Effekten af Susan. Peter Høeg, fra mig til dig, jeg vil gerne give dig et fuldstændig gratis kursus i stuktur hvis du lover aldrig mere at forsøge at være politisk korrekt.

Det slog mig også, sjovt nok først nu, at Peter Høeg ikke kan skrive om underklassen. Han kæmper med at skrive om middelklassen. Og det er jo ikke fordi vi alle sammen skal skrive om underklassen, det er fair nok, jeg kan ikke skrive om overklassen, da jeg ikke kender den, write what you know og alt det der.

Jeg ved ikke hvorfor jeg er så skuffet. Måske fordi jeg har forsvaret Peter Høeg i så lang tid. Folk synes han bøger var uforståelige og plottene gav ingen mening, men jeg synes jo hele tiden at sproget var det. For mig hvad sproget hvad der trak mig tilbage og gjorde at jeg kunne udholde de usammenhængende plots. Men sproget i Gennem Dine Øjne er så forelsket i sig selv og det hele er så ... fucking slapt. Der er gode idéer. Der er fremragende idéer, det er bare ikke dem der synes at gøre det for Høeg. Og fair nok. Men det som synes at gøre det er denne her ... slaphed. Romanen er som en lille, doven pik på en varm sommerdag, der skubbes rundt af en brise. Det er ingen bid, ikke engang retorisk, der er gode idéer, men hver gang man som læser bliver serveret en, så går Peter Høeg den anden vej.

Forfatteren har fire børn, og hvis han er far for dem som Peter (protagonisten i bogen) er far, så Gud hjælpe os alle. Det er så slattent. Skilsmissen er slatten. Mødet med ekskonens nye mand er slatten. Kærlighedshistorien er slatten. Alt er så ... slattent.

På nær sproget, det er skarpt som altid, men jeg følte mig ikke så draget som i Den Stille Pige. At alle bare var så slatne, det irriterede mig.

Gennem Dine Øjne var den første bog i 2020. Jeg kan ikke forstille mig, at jeg kommer til at læse noget der er mere slattent end det.

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Featured Posts

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Recent Posts

October 12, 2019

October 12, 2019

October 12, 2019

August 21, 2019

August 21, 2019

August 19, 2019

August 14, 2019

Please reload

Archive
Please reload

Search By Tags